Go Go Berlin og Filip m. Band

2015-07-28 09:00

 Gratis koncert med ”Go Go Berlin” og ”Filip med band”  som kompensation for aflysningen af Christopher

 

Som kompensation og for ikke at skuffe vores mange faste publikummer herunder mange gæster fra hele landet samt byens borgere, har foreningen ”Rock Live” under Jazz Musikkens venner i Middelfart indgået aftale med det succesfulde rockband ”Go Go Berlin” og ”Filip med band” kommer i teltet på Gl. Havn i Middelfart torsdag aften og spiller en god gang rock´n´roll.

 

Go Go Berlin - dansk rockband med internationalt snit!

Go Go Berlin har på rekordtid cementeret sig som et af Danmarks største rocknavne og banet sig vej til stjernestatus med udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ”New Gold” med i bagagen, som efter over et år på gaden stadig klinger sig fast til den danske albumhitlistes top-10, og en endeløs række af hæsblæsende liveshows, som har henrykt mange publikummer

 

Danske Go Go Berlin kan deres musikalske håndværk, de har styr på stil og attitude, og så leverer de et liveshow, der når helt ud over scene­kanten. De ikke bare spiller rock'n'roll – De ER rock'n'roll!

Og det bevidner de positive anmeldelser af deres koncerter også om, hvor deres medrivende energi fremhæves. Go Go Berlin har spillet sig frem til deres nuværende topform og havde sidste år over 80 koncerter i kalenderen, heriblandt Roskilde Festival samt Smukfest.

Under deres liveshows er der dømt ægte rock'n'roll-stil med læderjakker, stramme jeans, støvler og 70'er-frisure, hvilket falder godt i spænd med forsanger Christian Viums tilpas rå stemme, guitarsoloer samt iørefaldende rockmelodier.

 

Filip med band – ny upcomming artist med international erfaring

Med flere koncerter i ind og udland heriblandt opvarmning for popstjernen James Blunt og senest for Sir Elton John i juni måned i år, har Filip prøvet lidt af hvert, men for første gang spiller han med sin trio bestående af Frederik Ehlern Larsen, Laus Bigum og ham selv.

 

Filips debut EP 'House of Cards' udkom i marts i år, og den opnåede en imponerende tredjeplads på den danske iTunes albumliste.

Med inspiration fra klassisk blues og akustisk rockmusik, er der mange kunstnere, der har været med til at forme Filips musikalske udtryk. Navne som Eric Clapton, Jason Mraz og John Mayer er blandt de mest nærliggende. Filips og hans bands store styrke er deres evne til at bruge deres mange inspirationer til at skabe sit helt eget musikalske udtryk, der b.la. leveres med Filips karakteristiske og unikke vokal, samt et godt guitarspil.

 

Filip sætter sig gerne ved klaveret eller griber om guitaren, og hans alsidighed er med til at gøre hans liveoptrædener intet mindre end ekstraordinære og denne gang med band.

 

Foreningen ”Live Rock” håber at rigtig mange publikummer finder vejen til teltet på Gl. Havn torsdag aften, hvor der er dømt ægte rock'n'roll

 

Med venlig hilsen

”Rock Live” v/Jazzmusikkens Venner i Middelfart

 

Torben Møller-Larsen

Formand