Kansas City Stompers m. Jesper Thilo

Kansas City Stompers m. Jesper Thilo
Kansas City Stompers er Danmarks ældste, professionelle jazzband
med mere end 60 år i det danske jazzliv og mere end 40 lp/cd indspilninger
bag sig. Kansas City Stompers sammensættes af superprofessionelle,
danske musikere og solister og er et traditionelt jazz- og New
Orleans band, men spiller også gerne dixieland, swing, mainstream
og big band.
Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet borge for
musikalsk kvalitet - mens den årelange popularitet også skyldes at
bandet aldrig har aldrig rynket på næsen af, hvad der nu var populært
hos publikum. ”Underholdning med stil”, er det prædikat nogen
har givet Kansas City Stompers.
Gennem årene har Kansas City Stompers været arbejdsplads for en
lang række af de bedste musikere i Danmark - og da det gik hedest til,
spillede Kansas City Stompers op mod 350 koncerter om året. Dette
lod sig da også kun gøre - fordi bandleader Niels Abildgaard, gerne
havde flere ensembler af samme navn på landevejen samtidigt. Det
er nemlig ikke navnet på den enkelte musiker der gør Kansas City
Stompers - men det musikerne spiller. Sammen!
I besætningen har man kunnet finde gode kræfter som Alex Riel, Bo
Stief, Peder Kragerup, Niels Stuart og Svend-Erik Nørregård - mens vokalen
bl.a. er blevet varetaget af Sanne Salomonsen, Gitte Hænning,
Birgit Lystager, Daimi, Otto Brandenburg og LillBabs.
Idag hedder sangerinden Rikke Mølgaard - der som hendes forgængere
boltrer sig ubesværet i mange stilarter. Bag hende garanteret
en flok professionelle musikere - og tilsammen vil de gøre hvad de
kan for at leve op til de stolte traditioner for varemærket Kansas City
Stompers.